fredag den 5. december 2014

Kan I ikke se?

Mit spørgsmål er om folk ikke kan se eller er det forståelses omkring vore lykke? 

Ja da vi gik Mikkel trorede vi at vores liv gik i stå, vi først kunne tillade os at tænke på søskende til ham når han var 5-6år. 

Men sådan ligger landet ikke! Vi fortryder ikke at Mikkel snød scanningen overhovedet han har hjulpet mig til at se verden anderledes. 

Vi er lykkelig vi har vores drømmebarn og et til på vej en lille dreng <3. Jeg er meget følelsesladet pga. Homonerne var jeg også med Mikkel ;). 
Vi elsker ham og vi vil gøre alt også give ham mange mange søskende, selvom mor her ikke er bedste venner med graviditeten og far heller ikke. Men skulle det fornægte os den store familie vi ønsker og drømmer om? 

Nogle spørg om hvordan vi kan finde overskuelig samt ønske om flere børn da vi jo har Mikkel som er SÅ handicappet.. Ja jeg tag det rimeligt personligt for hvorfor skal vi mindes om det? Vi ser ikke et handicappet barn men vores søn Mikkel. <3 som klarer sig SÅ godt kan ordlyde som mooo'aar fafa og jajajajaja, prutte med munden ;). 

Han er snart 8 mdr, stor dreng men dydig min baby <3. 

Ved ikke om man nogensinde finder overskud til flere børn tror den kærlighed vi har finder overskuddet vores hjerter kan rumme rigtig meget! Mange er bange for hvad med den kærlighed/opmærksomhed man skal dele? Og sådan. Men har aldrig haft den frygt eller tvivl at vi kan gøre det. 

Har aldrig tvivlet under mine graviditeter! 
Men har heller aldrig været bekrymret som sådan under Mikkels graviditet hvor denne er anderledes mærker ikke liv så meget som med Mikkel, men børn er forskellige :). 

Det godt nok svært at få fordomme til at forsvinde føler de er genfærd som forfølger en. 

 Lidt tanker herfra <3.