Lønningsdag = Hyggedag

For første gang siden vi blev forældre, besluttet vi os for at spise frokost på Jensens bøfhus.

Har altid været en stor fan af konceptet, og altid elsket deres nachos!

eller nu er jeg helt vild med mexicansk især nachos ;)

men nu handler det jo ikke om det ;p. 

Mikkel sov i sin barnevogn indtil, vi besluttet os for at tage på jensens. men vi gjorde det alligevel, så modige er vi!

men hold da op et humør han var i ;). han plydret med alt. især den sofa vi sad i, mor tog ham op i kort tid.

og han brokkede sig for han snakkede åbenbart godt med den brune sofa ;). 

(bare rolig jeg har styr på ham)

men her snakker han så med sin nye ven ;)

Men det jeg blev skuffet over med Jensen er de har lavet en dum Deal, for den i Næstved kan man ikke få Coca Cola de har skiftet til pepsi sur røv :(.. 

Men maden var god :D.

Bagefter tog vi lige i fætter BR, og bilka og mikkel blev SÅ forkælet.. 

Mor elsker at shoppe til mikkel <3.

sgu lige prøves, men så´fandt jeg en anbefalding fra kiropraktor hvor de fraråder den da de skal støtte med armene men det gør han så os når han ligger på maven andre steder så nogle gange må vi os have det lidt sjovt ;). 

Lige før han skulle have sin sidste natflaske, gad han ikke ligge ned blev sur og utilfreds.

så var denne løsning i liften, trods af træthed. så ville han gerne kunne se ;). derefter fik han flasken.

og mor her vandt big time :D han faldt i søvn i sin lift.. hvorefter 20 min gylpede han godt nok .. æv æv .

men ja nu sover han igen <3. 

Mikkel vores lille kærlighedsbarn <3 

Tanker om mikkel

Når jeg tænker tilbage på vores indlæggelses er det jeg husker klareste.

Den hånede os i 10 dage, med håb og et håb der blev taget fra os. 

føltes det som om. her står den super fint som den skal <3 over 95.

den hjemsøger mig stadig. frygter han bliver syg og dermed skal indlægges igen.

frygter jeg ikke kan overskue sådan et slag igen, men for mikkel gør jeg det men håber ikke på at det bliver nødvendigt! jeg er nok bare en pylre mor <3.

Dette billede er første gang vi holdte pause med ham så han ikke skulle være koblet til den øverste maskine.

dette var SÅ skønt <3 og sikke en følelses det var nok os første gang han havde ''rigtigt'' tøj på <3.

Vores første nat hjemme <3. og den da vi fik diagnosen husker alt som det var igår.

en mors forbandelses,

Eller bare en lettelses over vi kunne påbegynde vores liv som forældre?

Måske begge dele, da vi havde sagt at han ikke havde det handicapt.

Men idag er jeg lykkelig over vi ved det SÅ tidligt, selvom jeg synes det er unfair. 

hvorpå jeg tænker bagefter er det så unfair at få sådan et kærligt barn. der bare elsker med eller uden skavanker?

og pt. har vi været skånet for skavankerne og krydser for vi bliver ved.

Han følger stadig godt med, og det varmer at se hvor stolte min familie er af ham <3.

begge hans mostre og mormor, morfar og oldemor. 

Han er en heldig lækker bandit <3.

Træning m. video.

 Da børn med ds kan være motorisk udfordret, løsere/hypermobile led.

er træning en stor del, af vores liv. 

Der var en der præsenteret os for denne lille historie :)

Det siges at engang, den kære gud sagde til englene. Vil i gå bud?

Der er et barn, der skal fødes på jord. Vil i prøve og, finde en far og mor. Som vil elske og pleje det's sjæl og krop. dette er nemlig en opgave helt speciel. barnet er svagt, det har et handicap med. Så det kræver meget tålmodighed, i ved jeg elsker svagt og småt. og jeg ønsker barnet får det godt, så de to der bliver det's far og mor må virke som mine hænder på jord. Måske vil de først have svært ved at se, at der kan være en mening med det, at barnet ikke kan tumle og lege, og det kræver meget pleje, men de vil nok efterhånden, lære at det giver kræfter at måtte bære. undertiden gør det ondt, medgang alene er ikke sundt. modtager de barnet som gave de to, så bliver det en kilde til indsigt og ro.

også kan det sikkert med tiden læres at livet er både at bære og bæres.

Vores trænings program:

Er at tumle rundt med Mikkel super skønt <3.

1-2 gange dagligt trykker vi led (stimulere de løse/hybermobile led) 

Mikkel ligger MEGET på maven, vi bruger Lamaze drejesokel, bruger os fladt underlag, eller dynen. 

Denne video op er han omkring en månde

Har fundet pilatas bolden frem glæder mig til fys kommer og viser hvad vi skal på den :). 

vi cykler ben og krydser arme og ben.

vi leger med legetøj han må tage i munden også så han kan gribe fast om det. 

vi synger,danser og snakker

læser bog op for ham engang imellem. 

vi ruller ham fra side til side.

vender ham på hovedet :).

''flyver'' med ham. 

og igår var han første gang i spa 37 grader u. bobler self. men han nød det !

man kan bare høre han nyder det! :)

Drømmebarnet begraver man?

En del af processen, er at man skal have bearbejdet chocket over at ens barn er handicappet.

vi har valgt psykolog til hjælp af dette, han fortalte os at det man gør er at man begraver dette drømmebarn man har tænkt på under hele forløbet, eller faktisk havde forestillet sig hele sit liv. 

Jeg har altid vidst at jeg ville være mor, som lille ønskede jeg faktisk at jeg var en dreng. Jeg synes de havde det så meget nemmere, og var hel vild med ''deres'' legetøj og elskede at bygge og havde med værktøj at gøre, Først var mit drømmejob dyrelæge men følte mig ikke motiveret nok til at lave lektier så jeg kunne jo altid blive tømre og overbyg det med sneker. Havde en dukke som var en pige da den havde en tissekone, men jeg ''lavede'' den om til en dreng som hed lille per. Jeg var ret glad for lille per film ;). 

til fastalavn da jeg begyndte selv at vælge var det batmand eller spidermand jeg var, har dog også væres esmaralda men var vidst pga. hun havde mange tricks i ærmet og kunne forsvare sig selv ;).

ved så enlig ikke hvorfor mine drømmebørn var piger, måske fordi det føltes naturligt da jeg var den yngste af 3 piger? 

Gik faktisk, og sagde indtil uge 14 at det var en pige. 

Alle skrønerne tyget på det, men det var en dreng en velskabt en.

Har virkelig tænkt over dette at begrave drømmebarnet hvorfor ikke vare tilfører sit drømmebarn det ekstra kromoson? Hvorfor er det at det ekstra kromoson kan gøre en så ked af det?

er det samfundet som det er bygget op idag?

For når jeg tænker på det er Downs syndrom ikke det værste handicap, det var en fra landsforeningen som sagde det, og kan kun give dem ret.

i filmem ''de kan også godt spille fodbold''

var der en der sagde deres sygeplejerske fortalte at dette barn vil jo aldrig gøre noget ondt for egens vindinge skyld, det jo rigtigt de er så helt igennem kærlige også som voksne.

selvfølge har de da temprament det kan man allerede se på mikkel knapt 3 mdr gammel ;).

men det er skønt og sikke en personlighed han har <3

Selvfølgelig drømmer man ikke om at ens barn har en genfejl,handicap eller andet.

hvorfor ikke bare lave om på drømmen istedet for at begrave den.

For de ting jeg ser mit drømmebarn lave, det kan Mikkel ihvertfald også komme til!

Der er ingen begrænsninger, bare han vil. tag måske lidt længere tid end andre børn men så tag vi den derfra ;)

Tjekliste.

Et ekstra kromoson kan der følge en masse ting oveni de fleste er vi blevet ''forskånet '' for, kan godt forstå folk fravælger Downs Syndrom pga disse ting. 

Der kan forekomme:

Hjertemisdannelses

Tarmforsnævring

Nedsat stofskifte

Lavere Imunforsvar

Hørenedsættelse

nedsat syn samt andre øjnproblemer

Kan godt se disse ting ikke taler for at få et barn med Downs Syndrom, men idag er lægerne super dygtige og kan lave rigtig meget. 

Må indrømme vi sad hos læge på sygehuset til en samtale hvor hun fortæller at Mikkel skal have tjekket for leukæmi 1 gang årligt da børn med DS er lidt mere udsatte end alm. børn, følte jeg en klump i halsen det var nok det værste, heldigvis har jeg en mand der er klog, og sagde lad os bekrymre os om det hvis det sker ikke før.

Mikkel blev undersøgt for 

Hjertefejl - Har han ikke

om hovedepulsåren var forsnævret samt hul i hovedpulsåren. - er ikke pga diagnosen men pga. han ikke iltede blodet godt nok, heldigvis var det ikke det.

Tarmforsnævring - har han ihvertfald ikke ;)

Vi skal til høresceening vi bliver indkaldt (det er ikke normalt at de får det så sendt, men da vi var indlagte havde vi fået en tid uden vi vidste det, så da jeg ringede for at få en tid fik vi af vide vi havde misset vores tid)

Øjnlæge skal vi til på hospitalet. 

Mikkel skal senere hen tjekkes for glutenallergi da det oftes forkommer hos folk med et ekstra kromoson,

så efter alle de undersøgelsers, er det ca 1 gang om året indtil han er 18år vi skal til tjek med ham.

Mikkel havde ikke nogen af tingene, det med hans lunger at de gik tilbage i fosterstadie.

er ikke en fejl, det sker for det meste ''bare'' for babyer taget med kejsersnit.

og i vores tilfælde var det en hurtig fødsel, stort barn.

Lungerne kan ikke blive syge på den måde mere, da man har rettet det ved at holde dem udvidet. Og det er en dejlig tanke, beroligere en. 

Det er min viden indtil videre, hvad vi har fået af vide af lægerne. 

men uanset hvad læger,andre fagfolk eller mennesker siger. SÅ er han jo perfekt! og sikke en personlighed, elsker ham af hele mit hjerte.

2 mdr. efter.

2 mdr. efter hans diagose, tænker jeg ikke over det til hverdag kun når vi skal til tjek eller når hans fysiterpeut kommer, det får han 1 gang om ugen til at starte med.

senere hen kan det godt, være vi skal have det 2 gange ugenligt. Men lige nu, bliver han kaldt for atypisk.

Mikkel har de løseled men stærke muskler, han kan næsten kontrollere sit hovede allerede, og han spænder i armene når man tag ham i hænderne og trækker ham op følger hans hovede ligeså fint med
Han siger fra og til omkring hans behov, og han er ihvertfald ikke passiv.

Sundhedssygplejersken siger han er bedre end de fleste på hans alder så han følger godt med.

Dette nyder jeg hvert sekund af, for vi ved ikke hvad fremtiden bringer. vi kan risikere at han kommer bagud.

man går igennem graviditen tænker man aldrig hvad nu hvis?

Vi har aldrig snakket om hvad hvis han har et handicap, for vi fik jo NF scanning og de sagde det hele var fint og vi ventede en sund og rask dreng, har aldrig tænkt på at den ikke var 100% sikker selvom man bagefter godt ved det er en statestik, har sådan set indtil nu tænkt nu ringer de snart og siger at diagnosen var en fejl. 

det sker bare ikke, selvom det er helt iorden han har Downs syndrom, og elsker ham ikke mindre af den grund, har jeg dage hvor jeg tænker hvorfor os?

Men så prøver jeg at se på det positive!

For selvom der kan være følgesygdomme af det ekstra kromoson, så ved man at fremtiden bringer et barn der er fuld af kærlighed til verden og ser verden på en helt anden måde.

Min holdning var at hvis vi havde fået en moderkagebiopsi dengang og fået det af vide var det en abort,

den tanke har hjemsøgt mig meget. har enda haft skyldfølelses for at man kunnehave den tanke.

min mor sagde så noget meget klogt, det gør de mødre engang imellem ;).

at det var jo ikke Mikkel vi havde valgt fra men det ekstra kromoson.

og det er sandt for vi ville ikke bytte Mikkel væk overhovedet har aldrig følt mig så heldig som da jeg fik ham. Jeg har også følt at jeg ikke fortjente at være hans mor, at jeg bare kunne forsvinde.

Men nej vil ikke forlade ham, jeg lever og ånder for ham.

en moders kærlighed er virkelig stærkt, en sygeplejerske på neonatal, sagde til mig at min moderlig føles for Mikkel er så stærk, og at han var heldig når jeg havde så meget kærlighed til ham. der var han et par dage.

på sin vis tror jeg det har gavnet mig, at vi først fik diagnosen 11 dage efter.

da jeg ''bare'' elskede ham diagnosen kunne ikke ændre det.

Men uanset hvad er det en sorg,

som forældre kommer man i krise pga. alting forandre sig, jeg tror at når man får et barn med et handicap er krisen en milliard gange større end normalt.

det føles sådan, Jeg er stærk for min familie og jeg vil blive ved med at være stærk for Mikkel!

Dette digt, har rørt mig dybt:

Rejsen til Holland

At vente et barn, er som at planlægge en drømmerejse til Italien.

Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.

Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.

Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende...

Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen...

Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.

Stewardessen kommer ind og siger: "Velkommen til Holland"

"HOLLAND?" råber du. "Hvad mener du med Holland?

Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!

Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!"

Men der er lavet om på fartplanen.

Maskinen er landet i Holland, og der må du blive...

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.

Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.

Det er bare et sted, som er anderledes.

Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger

og du må til at lære et helt nyt sprog.

Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.

Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.

Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,

ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland...

Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter...

Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.

De praler af hvor vidunderligt de havde det der.

Og resten af dine dage vil du sige:

"Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt".

Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig...

for tabet af drømme har stor betydning.

Men...hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning

at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri

til at værdsætte og nyde det helt specielle,

det virkeligt vidunderlige ved  ...  Holland

Og jeg har allerede følt det helt vidunderlige, ved Mikkel 

Google, jeg hader dig!

Vi fik af vide vi bare skulle google, hvis vi ville vide noget om Downs Syndrom.

hvilket jeg ville ønske jeg aldrig havde gjort, for det man finder alt for let er hvilken IQ man kan forvente de har, Og så hvad de ikke kan.

Heldigvis kom jeg i kontakt med en Dansk forening, hvor jeg fik lavet en aftale med en kontakt person i mit område og hun fortalte mig en masse ang. fordomme og at de kan hvad de vil.

ligesom os andre.

Jeg var så heldig at få en Dvd, ''de kan også godt spille fodbold''

den vil jeg anbefalde, den hjalp mig meget at man ikke sidder alene med følelserne.

det der skræmmer mest er at jeg var meget uvidende ang dette emne.

Jeg vil ihvertfald ikke anbefalde google på det her punkt.

Diagnosen

Overlægen kiggede på Mikkel dagen efter vores indlæggelses på neonatal, han kiggede på os derefter på mikkel, Han fortalte at han gerne vil teste Mikkels trisomier. Han spurgte om vi vidste hvad det var, midt i vores krise vidste vi ikke hvad han mente men han ville teste Mikkel for et ekstra kromoson. Jeg var ret kæk og sagde det gjorde de bare for hellere vide det nu end når han er 2år, (hvilket jeg stadig mener) Men det jeg ikke vidste var at vi havde sagt ja til 10 dages selvpineri. 

Det han havde fået mistanken ved var at han havde muskelturnus (muskelslaphed), lavtstående øre og skæve øjne. vi havde simplehent en forklaring på det hele! Muskelslaphed var pga. havde stadig var svag/syg i lungerne, lavtståendeøre har jeg selv, både min mand og jeg har tykke hovedet og lidt skæve øjne.

I de 10 dage vi har indlagt gik det fra at han havde det, til nej han har det overhovedet ikke.

vi søgte på google hvad tegnene var og han havde ikke nogle tegn anden en en tyk nakke og et stort mellemrum mellem storetåen og de andre tær.

også græd vi...

på 10 dag udskrev de os da de mente at svaret på prøven først kom en uge efter og der var ingen grund til vi skulle hænge på neonatal da Mikkel var rask, så vi tog hjem.

Mine forældre stod og ventede med lækker mad, sodavand,øl og snaps vi var lykkelige!

vores raske lille fejlfrie dreng var endelig hjemme.

om aften ringer min mobil og får af vide at vi skal komme til samtalen dagen efter.

det eneste vi tænker er det er nok mikkels læge der lige vil tjekke ham og snakke om hvordan det er gået ham.

Da vi kommer op på ambulatoriet bliver vi vidst ind i et lille rum der var en sygeplejerske og overlægen. 

han spørg til natten og det er gået godt og dejligt at være hjemme igen.

han kigger på os og fortæller Mikkels prøve er positiv.
og jeg og min mand kiggede på hinanden, undrende var det godt?
på trods af at man enlig godt ved det ikke var det gode positive, tror vi gik i chock.
Jeg kneb en lille tåre jeg trorede alt var overstået, men dette var kun begyndelsen.
det første år står på mange tjeks, og ellers skal han tjekkes til han er 18år,

Det gode var at vi vidste at hans hjerte, lunger og tarme ikke fejlede noget.
Der følte vi os heldige, det jeg følte kan ikke beskrives følte mit liv braste sammen.
Jeg spurgte efter foldere, eller om de kunne få os i kontakt med andre i lign situration.
Overlægen svarede, at vi kunne bare google det.

Fra lykke til ulykke..

Da Mikkel kom til verden målte de hans iltning af blodet og det var lidt lavere end normaliteten, derfor blev der tilkaldt en børnelæge, og hun sagde det var meget normalt og at man faktisk ikke målte iltning før 6 timer efter fødslen.

Jeg tænkte ikke mere over det for tænkte bare vores dejlige dreng var sund og rask og vi snart kunne tage hjem, men sådan skulle det ikke være efter et par timer på barsel gangen blev Mikkels hud blålig jeg trorede han frøs så ville give ham mere tøj på der var også køleligt på hospitalet en sygplejerske tilså ham og ringede til en børnelæge, som ville have os op på neonatal, det var et marridt jeg ikke havde forstillet mig.

søvnmangel og en uvished, vidste i min underbevidsthed det ikke var et godt tegn.

Selvom sygeplejersken prøvede at berolige os og at vi nok skulle komme ned igen.

Men rigtigt nok, hans tempratur var faldet til 35,4 og han blev lagt i åben kuvøse.

Overlægen blev tilkaldt, for at scanne hjerte og hovedpulsåren. 

Lungerne blev rygtenfotograferet. efter scannet af hjerte og hovedpulsåre, trorede man først at hovedpulsåren var trukket ind sammen med det kredsløb han havde da han var i maven. 

det vidste sig faktisk at det var hans lunger, der var klappet sammen i fosterstilling. 

Jeg spurgte om det var pga. jeg var blevet sat igang i uge 38, men det var det ikke.

de fortalte faktisk det var mest kejsersnit børn der havde dette da de som regl får et chock da de ikke kommer ud den naturlige vej, så deres forklaring var at det var pga. den hurtige fødsel og han ikke hvade fået pustet lungerne op ordenligt selv som spædbørn gør når de kommer ud. 

fik sovet lidt den nat men ikke meget, han fik indsat et navlekartheder og der var elektroder på hans krop.

og han fik Cpap, (Cpap er en højtryks maskine som holder lungerne udvidet og tilfører ilt samtidig).

De fortalte at når hans lunger var blevet udvidet det tog som regl 3 dage, kunne det ikke komme igen allerede 2 dag kunne de slukke for ilten men lungerne skulle stadig udvides, jeg prøvede at få gang i min amning til en maskine, Jeg hadet den! det var jo mit barn der skulle få produktionen igang ikke maskinen.

Jeg græd og græd, det eneste jeg kunne var at græde.

mad og drikke orkede jeg simplehent ikke, men tvang mig pga jeg ville amme og have produktionen igang.

Min mand var medindlagt under hele forløbet og var en god støtte jeg ænsede ham nok ikke meget da jeg græd og bare var fokuseret på at Mikkel var syg.

VI ER GRAVIDE!!!

Vores ønske var at starte en familie, vi havde bil og hund. 

Vi manglede bare det, der skulle samle det hele sammen ET BARN. Og der var den i starten af August, fandt vi ud af vi var gravide ca. 4 uger og vi var lykkelige.

Selvfølgelig var vi også bekrymret men mest spændte, jeg ønskede en pige og min mand en dreng.

Jeg begyndte allerede at kigge barnevogn, en emmaljunga Big Star Supreem.

omkring de 8 uger. skal man til lægen, og udfylde denne vandrejournal.

vores daværende læge forklaret, og gjorde meget ud af at forklare ang. Nakkefoldscanningen.

om vi nu ønskede at tage stilling, da man jo kunne finde ud af der om, der var en chance for et barn med Down Syndrom.

Og det ville vi gerne tage stilling til, vi besluttet for at hvis det vidste sig at barnet, fejlet noget ville vi få en abort.

Jeg fik også taget blodprøve til denne scanning, 

NakkeFoldscanning

Tiden gik og jeg var næsten 12 uger henne da vi havde en til Nakkefold scanningen, vi var meget spændte.

Vi skulle se vores ønskebarn for første gang! og han var der meget livlig lille haletusse, der dansede for mor og far. Scanningsdamen målte og tastede det ind i sin PC på et skema.

Jeg kunne se hun så mærkelig ud i ansigtet, og spurgte hvad tallet var.

Hun sagde 2 sek. for tallet er lidt lavt vil gerne kigge igen, blev nervøs men hun måtte gerne kigge.

hun sagde hun havde fundet næsebenet, og tallet blev merkant bedre.

Jeg spurgte hvad det første tal var hun sagde !:203 men at tallet var 1:2033 efter hun fandt næsebenet.

Jeg spurgte om vi skulle være nervøse, men det mente hun bestemt ikke da vi var unge og at selvfølge var der ikke noget galt med vores lille baby, vi stolede på hende hun var jo fagperson.

Scannings billede:

i uge 14 fik jeg foretaget en kønsscanning, vi ventet en velskab lille dreng.

Dette er et 3D billede på privat klinik.

i Uge 20 er der misdannelsesscanning, og vi fik af vide at hjertet var godt stærkt og der var intet at se udover en sund og rask dreng.

3D scanning uge 29. stadig en Sund og Rask dreng.

Ved godt at mange tænker hvorfor bruge dyredomme på disse tilkøb scanninger men det var vores måde at glæde os på. 

Navn?

vi var ret fast besluttet på navnet Lucas og kaldte ham også Lucas i mange uger.

Men så, så jeg unge mødre og syntes at alles drenge der og i den virkelige verden hed Lucas..

Så blev vi enige om William men da han kom ud ligende han en Mikkel ;).

Uge 38+1 kom mikkel til verden, vi var SÅ forelsket og han var den skønneste dreng.

de første par timer kunne vi ikke få armene ned og han er vores et og alt, lige der var der ingen bekrymringer og lykkelig det var vi!

Da det hele begyndte

Ved godt det er en kliché men det var virkelig forelskelses ved første blik, når det føles rigtigt skal man ikke give slip.

vi mødtes til et bryllup og ville ikke undvære hinanden i et sekund efter dette

jeg boede i Greve og han i frederikshavn.

Tidslinjen over vores forhold.

d. 15 september, 2012 mødtes vi

d. 25 oktober, 2012 blev vi officelt kærester

December 2012, snakken om at flytte sammen

Januar 2013 beslutningen om at flytte sammen

April 2013, Fundet vores fælles bolig, snakken om at få børn

d.1 Juni, 2013 Fik nøglen og flyttet sammen

August, 2013 blev gravid termin d. 26 April 2014

Oktober 2013 NF scanning

d. 25 Oktober, 2013 blev gift

d. 31 Oktober kønsscanning vi venter en dreng

November 2013 misdannelsesscanning Sund og Rask dreng

Febuar 2014, 3D/4D scanning

d.12 April Igangsættelses

d. 13 April Mikkel er født

D. 13 April indlagt på neonatal afd.

D. 14 April Mistanke

D.13-23 April Indlagt

D. 24 April Diagnosen

D. 25 April kampen begyndte

D. 16 Juni tjek på hospitalet
D. 10 Juli Øjnlægen

D.16 juli høresceening 

D.21 juli ergoterapeut

Info

Det Basale..

Til at starte med kan jeg præsentere mig selv.

Mit Navn er Susan, 22år, gift og har et barn, jeg er ordblind så stavefejl kan forekomme :)

Hvad er idéen med denne blog?

Idéen er at jeg får fortalt min historie, og måske andre der kan få gavn af dette.

Ja i det store billede lyder min blog måske ikke så spændende, men som andre ser er vi en helt almindelig familie bare med det 21 krydderi ;).