lørdag den 30. maj 2015

Det man glemmer?

Når jeg møder nye mennesker fortæller jeg som stolt mor om Mikkel, men det jeg ikke tænker over selv er downs syndrom. 
Jeg fortæller ar vi har Mikkel som vi har ladet blive hjemme indtil august. Da folk så spørg hvorfor siger jeg ærligt at jeg ville have haft han hjemme til dec men at de kun tag ind til august. Hvor de kigger lidt mærkeligt på mig. Og spørg hvorfor? Mikkel har downs syndrom, jeg bliver ret sentimental ang. Det men allermest fordi jeg synes august er snart og at jeg tag sorgerne på forskud fra reaktionerne de fleste får ondt af en. Please ikke have ondt af os Mikkel har det godt han udvikler sig godt og er vores stjerne ! 
Mikkel er en gave til os ligesom hans bror også er. 

Efter vi har fået Jonathan er der mange ting der går i tankerne endnu mere, som vil Mikkel sorge over han er anderledes vil han opdage det? Også vil Jonathan føle det som en byrde? At have Mikkel som storebror.. 

Vi kender enlig svarende Mikkel vil nok opdage det og vi som forældre må være åbne og lytte når det sker, håbe på fagfolkene og familien vil støtte Mikkel igennem denne sårproces. 
Og Jonathan ville ikke kende til andet end at Mikkel er hans storebror, de vil hade men også elske hinanden. Vi håber Jonathan bliver en meget åben person nu når de er heldige at være så tætte <3. 

Somme tider græder jeg, men ikke over Mikkels diagnose, men mere om vi træffer de rette valg. Får tit dårlig samvigtighed for jeg har brugt tegn til tale nok? 

Har Jonathan været for meget oppe hos mig? 

Føler Mikkel sig svigtet? 

Og nej, de overlever begge 2 vi gør alt som forældre for at dele opmærksomheden eller have dem begge på samme tid. Og de trives og er glade, når Mikkel ellers får din vilje ;). 

Mikkel er lidt trodsig for tiden <3 men det også helt ok nu når man er ny i faget som storebror <3