søndag den 20. juli 2014

En weekend i luksus.

I denne weekend har vi været hos mormor og morfar mens far var til polterabend. vi har fået fejret ældste moster, med helstegt pattegris og kartofelsalat, hjemmebagte flutes. 

Grillen er hjemmelavet, og det blev super godt! Kødet var dejligt mørt. Det var lækkert!

Når man er det første barne/oldebarn bliver man forklædet med opmærksomhed, gaver i flæng. Men med al den opmærksom kommer træthed og alle indputs og indtryk skal bearbejdes. Mikkel er god til at sige fra, men han nyder også at følge med. Han er vores supermand <3. Og han får al den kærlighed han overhovedet kan rumme og mere til. 
En meget træt lille mand som bare vil frem i verden, men lille skat verden ligger også for dine fødder du kan hvad du vil og mere til! Kæmp videre og dine drømme vil blive opfyldt, mor og far vil give dig stjernerne og mere til! 

I vores familie elsker vi dyr og det er med tryk på hundene kommer i sofaen og sengene <3 det er en del af familien ikke alle forstår vores måder at holde dyr men det behøves de heller ikke! Tror vi har så meget kærlighed at give af til alle skabninger uanset hvordan og hvorledes.

Glæder mig til Mikkel bliver stor og forstår, tingene lidt bedre. Håber han vil lære at elske dyr på samme måde som vi gør. 

Jeg har længe tænkt hvad hvis vi opdaget det ekstra kromoson, havde vi fravalgt? Og ville det havde været vores egen mening eller har det været pga. Man er så påvirket af samfundet til at fjerne det der ikke er normalitet?
Idag kan jeg næsten grimmes ved Mie ord om at vi ikke ønskede downs.. 

Jeg sorgede også, men har fundet ud af Idag det var en rejse bestemt til vores familie en fortryllende rejse af positive overreskelser, og flere dejlige bekendte.

Jeg og min mand, har snakket om at hvis . Det skulle ske igen at vi fik af vide fra moderkagebiopsien det var et barn med downs tror vi ikke, vi ville kunne vælge fra. Mikkel er det dejligste væsen. Og kan ikke bærer tanken om han ikke var til stede. Glæder mig til de forskellige lærreings metoder vi skal igennem. Som jeg har fået vidst af andre forældre til barn med downs. 

Men det er vigtigt at huske at Mikkel ikke er downs han er Mikkel.

Så husk de er ikke downs de er personer med interesser og personligheder. Og måske er de mere interessante end os.

Da jeg gik i folkeskole, vidste jeg ikke at jeg var ordblind. Hellere ikke lærene eller eleverne, jeg blev kaldt for dum. Fik af vide jeg aldrig kunne få en uddannelses eller blive til noget stort. Fordi skole og lektier ikke interesseret mig lige så meget som de praktiske fag. 

Idag er jeg Uddannet social og sundhedshjælper, men et flot gennemsnit. Fik 12 i pædagogik, så tænker tit at det er meningen jeg skulle få et anderledes barn. Hvis folk spørg mig Idag om de skulle fravælge ds, ville jeg sige det er deres valg men jeg ville fremhæve alle de positive ting omkring det. For der for meget fokus på det negative jeg ville fortælle hvor stolt jeg bliver hvergang vi kan se fremskridt, og hvor glad jeg bliver når han smiler. Hvor stolt jeg bliver over vægt og længde! Det udfordrende og man vokser med opgaven. Jeg har haft mange folk, med på rejsen lige fra graviditeten til nu. Mange er hoppet fra der også kommet nye til. Min graviditet var lort, men den Største glæde kom. Vil tage denne rejse igen og igen :). Især hvis jeg i sidste ende ender ud med samme resultat. Jeg elsker at blive udfordret, så kom bare med det ;). 

Selv de stærkeste mennesker kan gå ned med flaget, men de rejser sig endnu stærkere! 

Baglandet har nok været den største hjælp, deres accpt af siturationen! 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar